Om mig

Jeg startede med at dyrke yoga under et udvekslingsophold i London tilbage i 2013. Herefter blev yoga’en og dens principper stille og roligt en del at min hverdag og 2018 besluttede jeg mig for at fordybe mig endnu mere, og tog til Bali for at tage min 200T RYT yoga alliance certified instruktøruddannelse indenfor Hatha og Vinyasa. Siden da har jeg også uddannet mig som Breathwork instructor, med fokus på vejrtrækningsøvelser, mindfulness og meditation, samt tilføjet et ekstra kursus i Anatomi.

Foruden mit arbejde med yoga har jeg også en uddannelse inden for Corporate Communication fra Aarhus BSS. Ved siden af min hverdag som yogainstruktør arbejder jeg også med Customer Experience. 

For mig er yoga en stor del af min hverdag, både på og udenfor måtten. Med et holistisk perspektiv på sundhed og velvære er det vigtigt at passe på vores krop fysisk og mentalt. Derfor forsøger jeg også at tage yogaens principper med væk fra måtten og bruge den på andre tidspunkter i min hverdag og i mit liv. Dette videregiver jeg også i mine timer hvor, der er fokus på den fysiske udvikling, men vi også arbejder på at skabe ro i kroppen og sindet.

Yogatimerne

I mine yogatimer er der fokus på bevægelse og kombinationen med vejrtrækningen. Folk skal forlade timen med ro i kroppen og sindet.

Åndedrætsøvelser

Når vi arbejder med vejrtrækningen, arbejder vi på at skabe ro i sindet og bruge vejrtrækningen til at få det bedre både fysisk og mentalt.